BNP-komponenter

Identiteten for BNP-komponenter

Følgende er en identitet for BNP-komponenterne, hvilket betyder, at det altid vil være sandt i henhold til definitionerne af variablerne i identiteten:

Forbrug

I BNP tælles forbrugsudgifter som alle udgifter, husholdningerne har til varer og tjenester, med undtagelse af køb af boliger. Det kan være alle typer varige goder som biler eller husholdningsapparater, ikke-varige goder som mad eller immaterielle tjenester som levering eller frisørydelser. Som en konvention inkluderes uddannelsesudgifter i forbrug, selvom man kunne argumentere for, at det passer bedre som en investeringsudgift.

Investering

I BNP tælles investeringsudgifter som køb af erhvervskapital, boligkapital og lagre. Investering refererer til køb af varer og tjenester med henblik på senere at bruge dem til at producere flere varer og tjenester. Erhvervskapital inkluderer emner som fabrikker eller kontorer, maskiner eller udstyr og intellektuel ejendom. Boligkapital inkluderer boliger købt til udlejning og til privat brug. Som en konvention er boligkøb den eneste type udgift for husholdninger, der klassificeres som investering og ikke som forbrug.

Lagre behandles på en særlig måde. Når en virksomhed producerer en ny vare og tilføjer den til sit lager, registreres det som om, virksomheden har købt varen, og den medregnes som en lagerinvestering i BNP. Senere, når produktet sælges eller bruges i produktionen, trækkes dets værdi fra lagerinvesteringen for at kompensere for den positive udgift fra køberen. Lagre behandles på denne måde, fordi BNP sigter mod at måle værdien af produktionen inden for en given tidsperiode, og de varer, der produceres og tilføjes til lageret, hører til denne periode, ikke den næste, når salget finder sted.

Offentlige udgifter

I BNP tælles offentlige udgifter som udgifter til varer og tjenester fra lokale, statslige og nationale eller føderale regeringer. Når regeringen køber en vare eller bestiller en tjeneste, såsom lønninger til lærere på offentlige skoler, udstyr til statslige kontorer, løn til politi eller betaling af regninger for offentlige bygninger, tælles disse med i BNP. Dette skyldes, at staten køber en vare eller tjeneste på markedet til sit eget forbrug. Statstransfereringer, som arbejdsløshedsunderstøttelse eller pensioner, tælles derimod ikke med i BNP, fordi staten ikke køber noget. Transfereringer ændrer husholdningernes indkomst, men de afspejler ikke økonomiens produktion. Derfor, og fordi BNP sigter mod at måle udgifterne på varer og tjenester, tælles transfereringer ikke som offentlige udgifter.

Nettoeksport

I BNP tælles nettoeksport som eksport minus import. Import trækkes fra eksporten, fordi import per definition altid er inkluderet i en af de tre andre komponenter. Når en husholdning, virksomhed eller regering køber en importeret vare, tælles den som forbrugsudgift, investering eller offentlig udgift, og den trækkes fra som import. På denne måde påvirker udgifter til varer produceret i udlandet ikke målingen af økonomiens samlede produktion.

Derfor, når der foretages et køb af en importeret vare, påvirker købet ikke BNP, fordi det reducerer nettoeksporten med samme beløb, som det øger forbrug, investering eller offentlige udgifter.

Samlede udgifter vs. samlede indtægter

Dette er BNP-komponenterne fra udgiftssynspunktet, fordi hver monetær enhed brugt i økonomien indgår i BNP under en af disse fire komponenter. Summen af dem skal være lig med BNP. Fra indtægtssynspunktet er BNP-niveauet det samme, fordi hver krone, euro eller dollar brugt i en økonomi er en indkomst for den anden part. Derfor er de samlede udgifter og samlede indtægter altid ens, selvom der i praksis kan være små forskelle på grund af målevanskeligheder. Det er derfor afgørende, at dataene er så præcise og konsistente som muligt.