Aggregat efterspørgselskurve

Aggregat efterspørgselskurven viser forholdet mellem prisniveauet og mængden af varer og tjenester, der efterspørges i økonomien. Med andre ord viser aggregat efterspørgslen mængden af varer og tjenester, som husholdninger, virksomheder, regeringen og udenlandske forbrugere efterspørger på hvert prisniveau. Det er med andre ord forholdet mellem mængden af det samlede produkt og det samlede prisniveau, og derfor også den generelle mængde varer og tjenester, der efterspørges på ethvert prisniveau.

Graf over aggregat efterspørgselskurven

For at tegne aggregat efterspørgselskurven antager man, at alle andre variabler end prisniveauet og det samlede produkt forbliver konstante, især mængden af penge i økonomien. Det vil sige, at under antagelse af en fast pengemængde påvirker en ændring i prisniveauet efterspørgslen efter varer og tjenester.

Som det kan observeres i grafen, når alt andet holdes konstant, vil en reduktion i det generelle prisniveau føre til en stigning i mængden af efterspurgte varer og tjenester. Hvis prisniveauet falder fra P1 til P2, stiger den efterspurgte mængde fra Y1 til Y2, og på den aggregerede efterspørgselskurve bevæger vi os fra punkt B til punkt A. Det modsatte er også sandt: en stigning i det generelle prisniveau fører til en reduktion i mængden af efterspurgte varer og tjenester.

Den klassiske makroøkonomiske teori, eller langsigtet makroøkonomisk teori, er baseret på antagelsen om, at nominelle variable ikke påvirker reelle variable. På den anden side opgiver den kortsigtede mikroøkonomiske teori, dog ikke uden kritik, denne antagelse. Som følge heraf viser den aggregerede efterspørgselskurve, hvordan prisniveauet (en nominel variabel) påvirker produktionsniveauet (en reel variabel).

Den kvantitative pengemængdeligning som aggregeret efterspørgsel

Den kvantitative pengemængdeligning udtrykkes som:

\[ MV = PY \]

Hvor:

  • M: er pengemængden.
  • V: er pengenes omløbshastighed, som måler, hvor mange gange pengene bruges i en given periode.
  • P: er prisniveauet.
  • Y: er den reelle produktion (det reale bruttonationalprodukt).

Hvis omløbshastigheden af pengene V er konstant, fastslår denne ligning, at pengemængden bestemmer den nominelle værdi af produktionen, som igen er produktet af prisniveauet P og mængden af produktion Y. Det vil sige, en ændring i M vil påvirke PY proportionalt.

Lad os nu se, hvordan den kvantitative ligning transformeres i termer af udbud og efterspørgsel efter reale pengesaldi:

  1. Vi starter med den oprindelige ligning: \[ MV = PY \]
  2. Vi dividerer begge sider af ligningen med P for at isolere Y: \[ \frac{MV}{P} = Y \]
  3. Derefter omorganiserer vi ligningen for at udtrykke de reale pengesaldi \( \frac{M}{P} \): \[ \frac{M}{P} = \frac{Y}{V} \]
  4. Udtrykker efterspørgslen efter reale pengesaldi: I dette trin introducerer vi konceptet for efterspørgsel efter reale pengesaldi. Vi definerer \( (M/P)^d \) som efterspørgslen efter reale pengesaldi. Ud fra ligningen kan vi sidestille udbuddet af reale pengesaldi \( \frac{M}{P} \) med efterspørgslen efter reale pengesaldi: \[ \frac{M}{P} = (M/P)^d \] Dette betyder, at mængden af tilgængelige penge, justeret for prisniveauet, er lig med mængden af penge, økonomien ønsker at holde.
  5. Introduktion af parameteren \( k \): På dette trin anvender vi relationen mellem efterspørgslen efter reale pengesaldi og produktionen. Vi siger, at efterspørgslen efter reale pengesaldi er proportional med produktionen Y: \[ (M/P)^d = kY \] Her er k en parameter, der angiver, hvor mange penge folk ønsker at holde pr. enhed af indkomst. Med andre ord hjælper k os med at forstå, hvordan produktionen påvirker efterspørgslen efter penge.
  6. Relation mellem \( k \) og \( V \): Endelig husker vi, at parameteren k er relateret til pengenes omløbshastighed V på følgende måde: \[ k = \frac{1}{V} \] Dette indebærer, at pengenes omløbshastighed er den inverse af parameteren for pengeefterspørgslen k. Antagelsen om en konstant omløbshastighed svarer til antagelsen om en konstant efterspørgsel efter reale pengesaldi pr. produktionsenhed. Kort sagt, jo højere omløbshastigheden er, jo lavere er k, hvilket indikerer, at folk foretrækker at holde færre penge i forhold til deres indkomst.

På denne måde fastslår den kvantitative ligning, at udbuddet af reale pengesaldi \( \frac{M}{P} \) er lig med efterspørgslen efter reale pengesaldi \( \left( \frac{M}{P} \right)^d \), og at efterspørgslen er proportional med produktionen Y. Dette kan opsummeres i følgende tredobbelte lighed: \[ \frac{M}{P} = (M/P)^d = kY \]

Hvis vi antager, at pengenes omløbshastighed V er konstant, og at pengemængden M fastsættes af centralbanken, skaber den kvantitative ligning en negativ relation mellem prisniveauet P og produktionen Y. Det vil sige, hvis produktionen Y stiger, skal prisniveauet P falde for at opretholde ligheden i ligningen \( \frac{M}{P} = kY \).

Konkluderende fastslår den kvantitative pengemængdeligning ikke kun en relation mellem pengemængden og prisniveauet, men når vi transformerer den til termer af udbud og efterspørgsel efter reale pengesaldi, hjælper den os med at forstå forholdet mellem udbud og efterspørgsel efter reale pengesaldi og produktionsniveauet.

Den følgende graf viser kombinationen af P og Y, der sikrer, at den kvantitative ligning, når pengemængden (M) og pengenes omløbshastighed (V) holdes konstant, opfyldes. Denne kurve er den aggregerede efterspørgselskurve, som tolkes gennem den kvantitative ligning.

Denne aggregerede efterspørgselskurve viser forholdet mellem prisniveauet og mængden af efterspurgte varer og tjenester, idet pengemængden og pengenes omløbshastighed holdes konstante. Det faktum, at kurven har en negativ hældning, indebærer, at jo højere prisniveauet er, desto lavere er de reale pengesaldi, og som følge heraf efterspørges en mindre mængde varer og tjenester. Omvendt, jo lavere prisniveauet er, desto højere er de reale pengesaldi, og som følge heraf efterspørges flere varer og tjenester, som illustreret i den tidligere forklarede ligning.

Cirkulært flow diagram