Langsigtet samlet udbudskurve

Den langsigtede samlede udbudskurve viser mængden af varer og tjenester, som virksomheder tilbyder på hvert prisniveau på lang sigt. Den er vertikal, fordi prisniveauet på lang sigt ikke påvirker produktionsniveauet. I modsætning til den samlede efterspørgselskurve, hvor hældningen altid er faldende, afhænger hældningen af den samlede udbudskurve af tidshorisonten.

Graf over den langsigtede samlede udbudskurve

På lang sigt påvirker prisniveauet ikke den samlede produktion af varer og tjenester i økonomien. Med andre ord påvirker prisniveauet på lang sigt hverken det reale BNP eller dets determinanter. Prisniveauet for en længere tidsperiode påvirker ikke udbuddet af arbejdskraft, kapital, naturressourcer eller den teknologi, der anvendes til at omdanne produktionsfaktorer til varer og tjenester. Det er derfor, at den langsigtede samlede udbudskurve er vertikal.

I grafen ses det, at når prisniveauet falder fra P1 til P2, forbliver niveauet for det samlede udbud, Y, det samme. Konsekvensen er, at det eneste, der ændrer sig, er prisniveauet, mens det samlede produkt forbliver uændret. Dette står i modsætning til den kortsigtede samlede udbudskurve, som har en positiv hældning, hvor en ændring i prisniveauet påvirker produktionsniveauet.

Den vertikale langsigtede samlede udbudskurve er i overensstemmelse med ideen om, at nominelle variabler ikke påvirker reelle variabler. Dette opfylder den klassiske dikotomi, da ændringer i prisniveauet (en nominel variabel) ikke påvirker produktionsniveauet (en reel variabel).

Determinanter for den langsigtede samlede udbudskurve

Den klassiske makroøkonomiske teori, der gælder på lang sigt, forklarer økonomiens adfærd på lang sigt. Derfor kan denne teori anvendes til at forklare den langsigtede samlede udbudskurve. Produktionsniveauet afhænger af de faste mængder kapital og arbejde samt den tilgængelige teknologi, som illustreres af følgende funktion:

Ligningen, der repræsenterer den samlede produktion i økonomien, udtrykkes som:

\[ Y = F(\overrightarrow{K}, \overrightarrow{L}) \]

I denne ligning:

  • Y: Repræsenterer den samlede produktion eller økonomiens produktionsniveau.
  • F: Er en produktionsfunktion, der viser forholdet mellem input og produktion.
  • \(\overrightarrow{K}\): Repræsenterer kapitalen, der betragtes som fast på kort sigt.
  • \(\overrightarrow{L}\): Repræsenterer arbejdskraften, der også er fast på kort sigt.

På kort sigt er \(\overrightarrow{K}\) og \(\overrightarrow{L}\) konstante, hvilket begrænser den samlede produktion til den tilgængelige kapacitet af kapital og arbejdskraft samt den nuværende teknologi.

Produktionsfunktionen \(F(\overrightarrow{K}, \overrightarrow{L})\) viser, hvordan disse input genererer produktionsniveauet på lang sigt. Den langsigtede samlede udbudskurve er vertikal, hvilket indikerer, at økonomiens produktionsniveau på lang sigt bestemmes af mængden af ressourcer og teknologi og ikke af prisniveauet. Derfor påvirker ændringer i prisniveauet ikke produktionen på lang sigt, da virksomheder justerer deres produktion til den optimale kapacitet.

Med andre ord, hvis to økonomier har samme niveau af kapital, arbejdskraft og teknologi, vil deres samlede udbud på lang sigt være det samme, selvom pengemængden og prisniveauet er højere i den ene økonomi end i den anden. Dette skyldes, at prisniveauet på lang sigt ikke påvirker determinanterne for det reale BNP.

Konklusion

Den vertikale langsigtede samlede udbudskurve viser, at produktionen er fastlagt på dette niveau uafhængigt af prisniveauet. På lang sigt bestemmes produktionsniveauet af mængden af kapital, arbejdskraft og den tilgængelige teknologi og afhænger ikke af prisniveauet.