Pengeneutralitet
Pengeneutralitet, ifølge klassisk makroøkonomisk teori, betyder, at ændringer i pengemængden påvirker nominelle variabler, men ikke reale variabler. Med andre ord, hvis pengemængden ændres, vil reale variabler som produktion og beskæftigelse ikke blive påvirket.
Konsekvenser af pengeneutralitet
Som en konsekvens af antagelsen om pengeneutralitet er det muligt at analysere de determinanter, der påvirker reale variabler som reel BNP og arbejdsløshed, uden at tage højde for variationer i pengemængden. Dette indebærer, at pengemængden ikke har nogen indflydelse på reale variabler, men kun på nominelle variabler. For eksempel, hvis pengemængden fordobles, det vil sige mængden af penge, der er tilgængelig i økonomien, vil alle priser fordobles, inklusive lønninger. Derfor vil de variabler, der virkelig betyder noget, såsom arbejdsløshed eller købekraft, ikke blive påvirket.
Den korte og lange sigt og pengeneutralitet
Inden for moderne makroøkonomisk teori er de fleste økonomer enige om, at pengeneutralitet gælder på lang sigt. Det vil sige, at på lang sigt påvirker pengemængden ikke reale variabler som produktion, beskæftigelse eller reel løn. Dette gælder dog ikke på kort sigt. Med andre ord har en ændring i pengemængden en indvirkning på reale variabler som produktion og arbejdsløshed på kort sigt, men på lang sigt forsvinder denne effekt, og kun påvirkningen på nominelle variabler forbliver. Årsagen er, at priserne på kort sigt har stivheder og vanskeligheder ved at justere korrekt af mange grunde. De vigtigste årsager er, at mange priser er bundet af kontrakter i en bestemt periode, og at det koster at opdatere priserne. Dog justerer priserne sig korrekt på lang sigt.